fredag den 17. juni 2016

Hjemmelavet saft.

Sommeren er over os og hvad er bedre end at sidde sig på terrassen med et glas
hjemmelavet sommerdrik f.eks jordbær/rabarber saft.
 
Frys hele jordbær hver for sig, så de lægger klar i fryseren til pynt og som isterning.
 
Serveringsforslag:  Bland jordbær/rabarbersaften op med vand, eller danskvand med brus.
Put frosne hele  jordbær og  isterninger ned i glasset og evt. en stribet sugerør med mølle, så er sommerstemning ved at være god.

 
Jordbærrabarbersaft

Hjemmelavet Jordbær-rabarber saft med stjerneanis.

1 kg Jordbær
500 g Rabarber
1½ L vand
5-6 stk. hele stjerneanis
1 – 2 stk. hele stængler vanilje
Ca. 500 g rørsukker
 
Jordbær og rabarber skylles i flere hold vand, så de er rene. Derefter snittes rabarberne i små stykker.
Flæg vanilje stængerne på langs og skrab vaniljekornene ud.
Tag en stor gryde og kom jordbær og rabarber deri. Vandet hældes over bærrene og tilsæt både vaniljekorn og de flækkede vaniljestængler . Tilsæt hele stjerneanis, de giver god smag sammen med jordbær og rabarber.
Lad det hele koge ved svag varme til især rabarberne er kogt møre.
Tilsæt først rørsukkeret til sidst og smag til om det skal mere sukker i, si al saften fra ved at hælde gryden indhold igennem en sigte.
Hæld saften på skoldede flasker, måske patentflasker til køleskabet og plastflasker til fryseren.
Saften kan holdes sig på køl i ca. 2 uger, hvis det ikke er drukket inden.
 
God Sommer.
 
 
Se link til:

søndag den 17. april 2016

Sund slik kan være mange ting.


For mig er det mandler og tørret frugt, det kan være dejligt at have lidt forskeligt på lager.

I dag bliver det lige mandler, bloggen kommer til at omhandle. Det tørrede frugt skal du selvfølgelig også selv lave, hvordan, ja det vil jeg beskrive senere i et andet blogindlæg inden længe, ellers kig ind under sund slik eller tørreapparater

I stedet for at købe diverse blandinger, så bland det selv. Så får du det lige efter din smag og jeg tror også det er billigere, når du købe de enkelte produkter eller ingrediens hver for sig.  Rosiner har jo ikke så høj kg pris som nødder, derfor køber jeg de forskellige ingredienser for sig.

 Bland f.eks. mandler, saltede peanuts, græskarkerne og rosiner. De forskellige ingredienser blander du bare i en pose og ryster det hele godt rundt. Det hele hældes derefter på glas med lufttæt låg og det står klar, når du mangler snaks til en pause eller til salaten.

Det er også dejligt at have lidt forskellige glas med mandler som f.eks.

Brændte mandler, lavet i en almindelig stegepande
Salt mandler med eller uden lakrids, lavet i stegepande og ovn
eller hvad med Lakrids mandler, lavet i mikroovnen på 10 min.



Klik på hver link og få opskriften.

Du kan hurtigt selv lave de forskellige mandler, det smager dobbelt så godt, når du selv lave det og du ved hvad det indeholder.

God fornøjelse.

M.V.H.

Karen Marie Lundager
www.eriksminde-gaardbutik.dk

torsdag den 24. marts 2016

God påske

Påske hjemmebag.

Hvorfor ikke bage boller og kanelsnegle som påskeharer ???

 Her er lige et par små tips til udformning af påskeharerne.



Først kanelsnegle harer, se opskrift under disse billeder. Ørerne er bare en ekstra pølse af dej, hvor midten ligges under kanelsneglen og formes til 2 lange ører. Øjne og næse af rosiner og tænder af halve mandler.

Bollerne er lavet af samme dej, som kanelsneglene. Når bollerne formes, rulles de lidt aflange,  ørerne klippes ekstra lange med en saks, ørerne formes og  så et lille tryk, så haren får lidt hoved.
Derefter er bollerne sat til efterhævning.
Lige inden bollerne sættes i ovnen, prikkes øjne med en tandstik og faconen på harerne kan igen med små tryk rettes lidt til.

Det er altid lidt svært, da gærdej ændre form ved bagning, måske bliver slut resultatet ikke helt som forventet.  Dette er 2. forsøg, første gang var ørerne på bollerne for korte, det lignede katte i stedet for harer. God fornøjelse og god påske.





Opskriften på boller / kanelsnegle er følgende:

200 g margarine
1 tsk. salt
5 spsk. sukker
6 dl mælk
2 pk. gær
2 æg
300 g fuldkornhvedemel
ca. 800 - 900 g hvedemel

Smelt margarinen og hæld det i skålen i rørmaskinen , hæld mælken oven i, det røres med salt og sukker.
Gæren smuldres i blandingen, det røres igen, derefter røres æggene i. Tilsidst tilsættes  fuldkornshvedemel og hvedemelet. Prøv dig lidt frem med hvor meget hvedemel der skal i, pas på at der ikke kommer for meget mel i. Dejen må ikke kilstre, tag den ud af skålen og ælt dejen på bordet inden den sættes til hævning.

Dejen skal hæve til dobbelt størrelse. jeg bruger samme dej til både boller og kanelsnegle.
Til kanelsnegle blander jeg en remonce, den røres rigtigt godt sammen.
Til kanelsnegle rulles dejen ud, remonce smøres på dejen. dejen rulles sammen som en roulade og skæres i stykker til kanelsnegle. Se billeder øverst.

Remonce:
100 g margarine
100 g sukker
 4-5 tsk. kanel

Boller og kanelsnegler bages ved 200 grader i ca. 12 -15 min.

Har du lyst til at se flere madopskrifter, klik her

Venlig hilsen

Karen Marie Lundager
www.eriksminde-gaardbutik.dk


fredag den 11. marts 2016

100 kr. til dig - bruges senest søndag d. 13.3 2016


 


God weekend

100 kr. til dig - bruges senest søndag d. 13.3. 2016



Eriksminde-gaardbutik vil gerne ønske en rigtig god weekend med en værdikode, som giver dig kr. 100,- i rabat når du handler for min. kr. 499,- incl. moms.

Din værdikode: WEEKENDRABAT ( skal skrives med store bogstaver)
Gælder kun til og med søndag d. 13. 3. 2016. på hjemmesiden : www.eriksminde-gaardbutik.dk
Værdikoden kan også bruges i butikken lørdag d. 12.3.2016 kl. 10 - 12, hvor vi har ekstra åben.
Find os her.

Sådan får du rabat :
På vores hjemmeside: www.eriksminde-gaardbutik.dk lægger du de ønskede produkter i kurven, gå til kasse og der skal du indtaste koden under Gavekort - så aktiveres værdikoden automatisk.
I butikken møder du bare op lørdag, varerne skal ikke forud bestilles.

Søg blandt mere end 450 varer og bestil - resten sker helt af sig selv.




søndag den 28. februar 2016

Jeg har været igang med at bage snacks, denne opskrift vil jeg gerne dele med jer

Baconstænger med pesto


1 rulle Butterdej
2 pakke baconskiver
pesto peberonciono
reven ost
1 æg
Nigellafrø ( Jomfru i det grønne frø )

Vælg selv at lave en butterdej helt fra bunden eller køb en rulle, der lige er klar til brug.
Her har jeg valgt at bruge en færdigt hjemmebragt rulle butterdej.

- Butterdejen ligges glat på bordet eller en stor skærrebræt.

- Pestoen smørres ud over butterdejen, alt pesto kan bruges alt efter hvilken smag du ønsker
( Her har vi brugt en tør peberroncino pesto med chili, som du selv blande i olie, andre varianter er også rigtig gode se her.

- ovenpå pestoen drysses reven ost.

- tilsidst lægges bacon skiver ovenpå.

- Skær nu det hele i lange stænger, kan evt. dele på midten.

- Baconstængerne vrides til spiraler og lægges på en bageplade.

- pensel alle stænger med piskes æg ( her på billedet er der brugt en decopen til dette )

- drys baconstængerne med Nigellafrø

- bages ved 200 grader i 15 - 20 min.

- en god hjemmelavet snacks der kan serveres som tilbehør eller et mellenmåltid.

fredag den 19. februar 2016

Ligenu har Eriksminde-gaardbutik en konkurrence på facebook siden .
Der er mulighed for selv at vælge, hvilken ting man gerne vil vinde.
Vinderen findes den 1 marts.
Du er velkommen til at "synes godt" om siden, så du fremover kan deltage i endnu flere konkurrence og få nyhederne direkte til din egen facebook side.


lørdag den 23. januar 2016



Har du prøvet at bage din egen Müslibar ????

 
 
Det skulle du tage og prøve, det er rigtigt lækkert. Så er det samtidigt meget nemt.
Brug det til mellemmåltider eller til madpakken.
Jeg har fundet denne opskrift, jeg kan desværre ikke huske hvor jeg har den fra, men den bliver jeg simpelthen nød til at dele med jer.
 
8-10 stenfri dadler
2 store bananer eller 3 små
2 æg
2 dl harvegryn
2 dl hørfrø
2 dl. grækarkerner
1 dl. sesamfrø
2 dl nødder ( mandler, hasselnødder eller hvad du nu har )
100 gr. tørrede frugt ( igen, brug det du bedst kan lide )
1/2 tsk. salt
100gr. mørk chokolade ( det kan undlades, men det smager godt i müslibaren. )
 
Dadler, æg og bananer kommes i en blander og  blendes  sammen til en flydende masse.
Chokoladen og Nødderne bliver lige hakket groft.
Derefter blandes det sammen med alle de øvrige ingredienser: frø, kerner, og tørret frugt  i en skål.
Til sidst røres den flydende masse sammen den tørre blanding.
 
Kom det hele i en form med bagepapir. Formen skal være ca. 25 cm x 30 cm, så får müslibarerne en højde på ca 1,5 cm. her har jeg brugt min egen fleksible bageform.
Bag det ved 170 grader i 40 min.
 
Skær det i müslibarer, mens det er varmt, det synes jeg giver de flotteste stykker.
Det er velegnet til at fryse ned i mindre portioner. Eller kan de selvfølgelig også opbevares i kagedåser eller boxe i køleskabet.
Velbekomme!
 
Mange hilsner
 
Karen Marie Lundager
 
 






                                  
 

 





 




 

 

 


 
 
 
 


mandag den 18. januar 2016

ROSENKNOPPER MED MARCIPAN OG NOUGATFYLD




Tiden går, vi er godt og vel midt i januar og om 3 uger har vi fastelavn.

Det er være tid til hjemmelavet fastelavnsboller.
Hvem siger, det altid skal være traditionelle boller med fyld.
Hvad med at prøve Rosenknopper med marcipan og nougatfyld, de er flotte og smager godt.
De kan også pyntes med lidt glasur eller chokolade.
Opskriften finder du HER
Billederne viser hvordan du former bollerne som rosenknopper. Det er meget vigtigt at den sidste kvarte som afslutter rosenknoppen  låser bollen, d.v.s. de to spidser skal trækkes ned på undersiden af bollen, så rosenknoppen ikke miste sin form ved bagning.


God fornøjelse!









 
                                  ROSENKNOPPER MED MARCIPAN OG NOUGATFYLD