Har du prøvet at bage din egen Müslibar ????
Det skulle du tage og prøve, det er rigtigt lækkert. Så er det samtidigt meget nemt.
Brug det til mellemmåltider eller til madpakken.
Jeg har fundet denne opskrift, jeg kan desværre ikke huske hvor jeg har den fra, men den bliver jeg simpelthen nød til at dele med jer.
8-10 stenfri dadler
2 store bananer eller 3 små
2 æg
2 dl harvegryn
2 dl hørfrø
2 dl. grækarkerner
1 dl. sesamfrø
2 dl nødder ( mandler, hasselnødder eller hvad du nu har )
100 gr. tørrede frugt ( igen, brug det du bedst kan lide )
1/2 tsk. salt
100gr. mørk chokolade ( det kan undlades, men det smager godt i müslibaren. )
Dadler, æg og bananer kommes i en blander og blendes sammen til en flydende masse.
Chokoladen og Nødderne bliver lige hakket groft.
Derefter blandes det sammen med alle de øvrige ingredienser: frø, kerner, og tørret frugt i en skål.
Til sidst røres den flydende masse sammen den tørre blanding.
Kom det hele i en form med bagepapir. Formen skal være ca. 25 cm x 30 cm, så får müslibarerne en højde på ca 1,5 cm. her har jeg brugt min egen fleksible bageform.
Bag det ved 170 grader i 40 min.
Skær det i müslibarer, mens det er varmt, det synes jeg giver de flotteste stykker.
Det er velegnet til at fryse ned i mindre portioner. Eller kan de selvfølgelig også opbevares i kagedåser eller boxe i køleskabet.
Velbekomme!
Mange hilsner
Karen Marie Lundager