Påske hjemmebag.
Hvorfor ikke bage boller og kanelsnegle som påskeharer ???
Her er lige et par små tips til udformning af påskeharerne.
Først kanelsnegle harer, se opskrift under disse billeder. Ørerne er bare en ekstra pølse af dej, hvor midten ligges under kanelsneglen og formes til 2 lange ører. Øjne og næse af rosiner og tænder af halve mandler.
Bollerne er lavet af samme dej, som kanelsneglene. Når bollerne formes, rulles de lidt aflange, ørerne klippes ekstra lange med en saks, ørerne formes og så et lille tryk, så haren får lidt hoved.
Derefter er bollerne sat til efterhævning.
Lige inden bollerne sættes i ovnen, prikkes øjne med en tandstik og faconen på harerne kan igen med små tryk rettes lidt til.
Det er altid lidt svært, da gærdej ændre form ved bagning, måske bliver slut resultatet ikke helt som forventet. Dette er 2. forsøg, første gang var ørerne på bollerne for korte, det lignede katte i stedet for harer. God fornøjelse og god påske.
Opskriften på boller / kanelsnegle er følgende:
200 g margarine
1 tsk. salt
5 spsk. sukker
6 dl mælk
2 pk. gær
2 æg
300 g fuldkornhvedemel
ca. 800 - 900 g hvedemel
Smelt margarinen og hæld det i skålen i rørmaskinen , hæld mælken oven i, det røres med salt og sukker.
Gæren smuldres i blandingen, det røres igen, derefter røres æggene i. Tilsidst tilsættes fuldkornshvedemel og hvedemelet. Prøv dig lidt frem med hvor meget hvedemel der skal i, pas på at der ikke kommer for meget mel i. Dejen må ikke kilstre, tag den ud af skålen og ælt dejen på bordet inden den sættes til hævning.
Dejen skal hæve til dobbelt størrelse. jeg bruger samme dej til både boller og kanelsnegle.
Til kanelsnegle blander jeg en remonce, den røres rigtigt godt sammen.
Til kanelsnegle rulles dejen ud, remonce smøres på dejen. dejen rulles sammen som en roulade og skæres i stykker til kanelsnegle. Se billeder øverst.
Remonce:
100 g margarine
100 g sukker
4-5 tsk. kanel
Boller og kanelsnegler bages ved 200 grader i ca. 12 -15 min.
Har du lyst til at se flere madopskrifter, klik her
Venlig hilsen
Karen Marie Lundager
www.eriksminde-gaardbutik.dk